7486 7900 – mail@dancoat.com

Metallisering hører naturligt sammen med sandblæsning og malingspåføring. Metallisering indgår oftest i flerlags malesystemer, når kravet til korrosionsbeskyttelse er særlig højt.

Metallisering er en fleksibel teknik til overfladebehandling af stål-konstruktioner, der ikke er velegnet til varmforzinkning. Det kan være p.g.a størrelse på konstruktionen, lige som visse ståltyper ikke er velegnet til varmforzinkning.

Forud for metallisering afrenses konstruktionerne ved sandblæsning. Herved får stålet en ru overflade, som øger metalliseringens vedhæftning, styrke og levetid.

Ved metallisering påføres konstruktionen zink ved hjælp af en lysbue, efter samme princip som ved sprøjtemaling. Processen foregår ved 550° og metallisering kan kun udføres, såfremt der er fysisk adgang til konstruktionen, hvilket er en begrænsning i forhold til varmforzinkning. Til gengæld er det ved metallisering muligt at påføre konstruktionen et zinklag i en ønsket lagtykkelse.

Tilbage til produktion